Onsdag den 8. oktober, 0.28
Efter biblioteksforedraget blev jeg hentet af Jesper Henriksen, den daglige leder på Oure Højskole hvor jeg skal holde endnu et i morgen formiddag. Af samme grund var det meningen, jeg skulle overnatte på skolen, men som en overraskelse kørte han mig i stedet til Broholm Slot, hvor han havde indlogeret mig for natten.
Ør af udmattelse og med hovedet fuld af tidens medievirvar blev jeg mødt af stedets vogter ude i slotsgården, budt velkommen og fik højtideligt overleveret stedets nøgler. Han viste mig kort rundt i salene og biblioteket, hvorefter både han og højskolelederen forsvandt.
Så her sidder jeg: Ene mand i en enorm sal. Som en anden udstillingsgenstand, blødt oplyst af stedets lysekroner. En rekvisit blandt blomsterarrangementer, familieportrætter, pejse og ildragere, broderede puder og lysestager, plyssofaer og udstoppede isbjørne fra Grønland. Ene mand på mit eget slot ... i hvert fald for en enkelt nat.
Læste lidt i stedets annaler. Siden 1326 har Broholm været et mødested for stolte og initiativrige slægter som Ulfeldt’erne, Skeel’erne og Sehested’erne, der her, i sikkerhed bag de brede voldgrave, omgikkes med rigets andre mægtige. Broholm, som det står i dag, er dog af årgang 1642, men man vejrer tydeligt den ånd, som syv sekler har efterladt, de forgangne slægters liv og levned, hvilket oser ud af både gyldenlæder og paneler. Her spøger det sengotiske. Her kærtegnes man af historiens vingesus.
I morgen tidlig vil jeg få serveret morgenmad i Den Kinesiske Spisestue. Nu skal jeg bade min krop i badekarret med løvefødderne. På mit værelse i borghjørnet.
|